TrygFondens Center for Aktiv Sundhed

Nyheder

Item 1 of 2

Om os

TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) udvikler med udgangspunkt i forskningen nye træningsformer til behandling af længerevarende sygdomme. Det gør vi, fordi der er evidens for, at fysisk træning i nogle tilfælde er lige så effektiv som eller i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling, og at nogle af de sygdomme, vi sædvanligvis kalder kroniske, måske kan helbredes.

Hver 3. voksne dansker har en eller flere af disse længerevarende sygdomme. Det drejer sig fx om type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, KOL, cancer og leversygdomme. I nogle tilfælde kan træningen helt erstatte medicinen. I andre tilfælde kan den fungere som supplement til den medicinske behandling.

De nye træningsformer har afsæt i forskningen og fokus på træningsform, intensitet og varighed. Først tester vi de fysiske træningsformer i vores laboratorier. De træningsformer, der giver lovende resultater, tester vi bagefter i kommunernes sundhedscentre. Til slut formidler vi de bedst egnede metoder til alle kommuner. På den måde er vi med til at skabe forandring af praksis i hele landet på relativt kort sigt.

Forskningprojekter

TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) udvikler fysisk træning som behandling af længerevarende sygdomme. Vi udfører i den sammenhæng videnskabelige forskningsprojekter, hvor vi bl.a. undersøger, hvilken form for træning, der er den bedste til målgrupper som fx patienter med sygdomme som type 2 diabetes, cancer og KOL.

Berg gruppens forskningsprojekter

Lungevækst og KOL

  • Højintens intervaltræning og lungevækst ved KOL

    I dette studie undersøger vi effekten af 12 uger med højintens intervaltræning på cykel, hvor vi inviterer 12 deltagere med KOL og 12 raske deltagere ind til grundige undersøgelser før og efter et træningsforløb.

    Vi undersøger, om denne type træning kan medføre ”lungevækst” ved scanninger på Rigshospitalet og måler om blodgennemstrømningen til lunger og muskler forbedres, hvilket kan forklare den gavnlige effekt af træning.

    Vi undersøger begge grupper for at se, om der er forskel i respons på træning. Alle deltagere modtager individuelt tilpasset personlig træning af forskningspersonalet bag studiet i vores moderne træningsfaciliteter.

    Ansvarlige: Jacob Hartmann, Stine Buus Nymand, Ulrik Winning Iepsen og Ronan Berg

Lunger, gasudveksling, KOL

  • Lungernes gasudveksling under fysisk aktivitet ved KOL

    I vores træningsstudier undersøger vi deltagernes evne til at optage ilt fra lungerne til blodbanen under fysisk aktivitet, hvilket sker ved såkaldt diffusion. Hos raske stiger evnen til diffusion under fysisk arbejde med stigende intensitet, men det er endnu ikke fuldt belyst, hvordan det forholder sig ved KOL.

    I dette studie undersøger vi lungernes gasudveksling under fysisk aktivitet med stigende intensitet på cykel hos 16 deltagere med KOL og 16 raske kontroller.

    Ansvarlige: Milan Mohammad, Stine Buus Nymand og Ronan Berg

Blodvolumen, træning, KOL

  • Højintens intervaltræning og centralt blodvolumen ved KOL

    Flere undersøgelser viser, at der meget tidligt i KOL-sygdomsforløbet sker en ødelæggelse af de mikroskopiske blodkar, hvor gasudvekslingen finder sted i lungerne. Det er disse blodkar, som muliggør optagelsen af ilt fra atmosfæren til blodet. Vi har tidligere vist, at patienter med KOL derfor har et mindre blodvolumen i lungerne til gasudvekling.

    I dette studie undersøger vi 66 deltagere med KOL. Ved lodtrækning vil halvdelen modtage 24 ugers højintens intervaltræning på cykel, mens den anden halvdel skal bevare deres vanlige aktivitetsniveau. Vi undersøger igen, om denne type træning kan medføre ”lungevækst”, men her med særligt fokus på lungekarrenes funktion og blodvolumen i lungerne.

    Ansvarlige: Iben Elmerdahl Rasmussen, Stine Buus Nymand og Ronan Berg

LUPUS og KOL

  • Højintens intervaltræning og udmattelse ved systemisk lupus erythematosus

    Patienter, der lider af den sjældne bindevævssygdom systemisk lupus erythematosus, er bl.a. helt ekstremt udmattede. Deres komplekse og aggressive immunforsvar gør det muligt at undersøge, hvordan immunforsvaret påvirker effekten af fysisk aktivitet.

    I dette studie undersøger vi 55 deltagere med systemisk lupus erythematosus. Ved lodtrækning vil ca. halvdelen modtage 12 ugers højintens intervaltræning på cykel, mens den anden halvdel skal bevare deres vanlige aktivitetsniveau. Vi undersøger bl.a., om denne type træning påvirker træthed og hjertefunktionen via effekter på immunsystemet.

    Ansvarlig: Malte Lund Adamsen og Ronan Berg

Åndenød og KOL

  • Mekanismer for vedvarende åndenød efter fysisk aktivitet ved KOL

    Mange patienter med KOL har svær åndenød både under, men også efter fysisk aktivitet. Det kan skyldes, at lungekarrene er mere ’utætte’ ved KOL, så der i højere grad end hos raske sker væskeudtrækning i lungevævet fra blodbanen, når lungernes blodgennemstrømning øges under fysisk aktivitet.

    I dette studie undersøger vi 16 deltagere med KOL og 16 raske kontroller. Ved hjælp af forskellige måle- og scanningsteknikker undersøger vi lungekarrenes funktion og graden af væskeudtrækning i lungevævet før og lige efter fysisk aktivitet.

    Ansvarlige: Rie Skovly Thomsen, Iben Elmerdahl Rasmussen og Ronan Berg

Immunaktivering og laktat

  • Effekten af immunaktivering på skeletmuskulaturs dannelse af laktat under fysisk aktivitet

    Der dannes og frigives store mængder laktat til blodbanen, både ved akut kritisk sygdom og ved fysisk aktivitet. Forhøjet laktatkoncentration i blodet er en vigtig markør for død ved sepsis (blodforgiftning). Vores hypotese er, at laktatstigningen skyldes, at sepsis nedsætter funktionen af cellens energiproduktion (mitokondrierne), hvorved en manglende omsætning medfører ophobning af laktat i blodet.

    I dette studie undersøger vi effekten af akut immunaktivering (vha. såkaldt lipopolysakkarid-indgift) på skeletmuskulaturens mitokondriefunktion og dannelse af laktat under muskelarbejde i 8 raske forsøgspersoner. Desuden undersøger vi skeletmuskulaturens mitokondriefunktion hos 20 patienter indlagt på intensivafdeling med sepsis.

    Ansvarlige: Ulrik Winning Iepsen, Jacob Hartmann og Ronan Berg

Elster Legård gruppens forskningsprojekter

Diæt og fedt i lever

  • Kalorierestriktion og reduktion af fedtophobning i leveren (Depletion of liver fat - DepLiv)

    Personer, der lever med type 2-diabetes, har ofte forhøjede niveauer af fedtophobning i leveren. Ophobning af overskydende fedt i leveren kan være en drivkraft bag forskellige metaboliske sundhedsproblemer, som inkluderer forhøjet blodsukker og kolesterol samt mangelfuld kommunikation mellem leveren og andre organer i kroppen, fx fedtvævet.

    Denne undersøgelse har til formål at afgøre, om en kortvarig, meget kaloriefattig diæt kan reducere fedtophobning i leveren og afhjælpe nogle af disse årsager til type 2-diabetes uden betydeligt vægttab.

    Ansvarlig for projektet: Cody Durrer

Træning for TD2-indlagte

  • Fysisk aktivitet under indlæggelse hos patienter med type 2-diabetes

    Hos patienter med type 2 diabetes (T2D) er dødeligheden højere, indlæggelsestiden længere, og risikoen for genindlæggelse større sammenlignet med patienter uden T2D. Samtidig ses et hurtigt muskeltab i forbindelse med indlæggelse, hvilket forværres ved samtidig tilstedeværelse af T2D.

    I dette projekt vil vi udvikle og teste et træningsprogram tilpasset indlagte patienter med samtidig T2D. Vi undersøger, om fysisk aktivitet i forbindelse med indlæggelsen kan bedre blodsukkerkontrol og forebygge indlæggelsesrelateret tab af muskelmasse.

    Ansvarlig: Julie Abildgaard, Erik Niklasson

Træning & insulinfølsomhed

  • Precision exercise therapeutics pilot study (PET-pilot)

    Dette projekt er et pilotstudie, der undersøger, hvordan forskellige former for træning påvirker insulinfølsomheden hos personer, der er i risiko for at udvikle type 2-diabetes. Vi undersøger tre typer træning: udholdenhedstræning, højintensitets intervaltræning og styrketræning.

    Studiet er designet som et randomiseret overkrydsningsforsøg, hvor deltagerne gennemfører alle tre træningsformer i tilfældig rækkefølge. Herefter måles deres blodsukkerniveau og insulinudskillelse. Ved at identificere den træningsform, der bedst forbedrer insulinfølsomheden, håber vi at kunne udvikle mere effektive anbefalinger for fysisk aktivitet.

    Pilotstudiets formål er desuden at optimere kvaliteten af de anvendte forskningsmetoder og skabe grundlaget for et større hovedprojekt.

    Ansvarlige for projektet: Nina Sloth, Cody Durrer

Træning og rehablilitering

  • Fastholdelse i fysisk aktivitet efter kommunal rehabilitering

    I projekt Aktive Fællesskaber undersøger vi, hvordan borgere med type-2 diabetes, hjertekarsygdom og/eller svær overvægt kan støttes til at fortsætte med at være fysisk aktive efter et kommunalt forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud.

    Gennem en samskabende proces med borgere, idræts- og patientforeninger, kommunale medarbejdere og lokalpolitikere udvikles en brobygningsindsats, der efterfølgende afprøves i praksis. Vi undersøger effekten af brobygningsindsatsen, både på individniveau og på organisatorisk niveau med henblik på at udvikle en model for brobygning mellem det nære sundhedsvæsen og aktive fællesskaber i civilsamfundet.

    Ansvarlige for projektet: Ida Kær Thorsen og Marie Lønberg

Inaktivitet og appetit

  • Fysisk inaktivitet og appetitregulering (SednEat)

    Forskning tyder på, at fysisk aktivitet ikke kun hjælper med at regulere kropsvægten ved at øge energiforbruget, men også ved at påvirke de mekanismer, der styrer vores energiindtag.

    Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan ændringer i fysisk aktivitet påvirker appetitreguleringen. Vi vil undersøge, hvad 14 dages fysisk inaktivitet betyder for madindtag, fødevarepræferencer samt den subjektive oplevelse af mæthed og sult.

    Ved at kaste lys over sammenhængen mellem fysisk aktivitet og fødeindtag samt forstå de underliggende mekanismer, håber vi at kunne optimere integrationen af livsstilsændringer i både forebyggelse og behandling af overvægt og type 2-diabetes.

    Ansvarlige for projektet: Anna Agnes Lytzen og Grit Elster Legård

Træn m TD2 og nyresygdom

  • Træning til patienter med type 2-diabetes og nyresygdom (DiNA)

    For at mindske risikoen for hjertekarsygdom anbefales det at personer med type 2-diabetes (T2D) og nyresygdom motionerer jævnligt med moderat intensitet for at forbedre konditionen. De nuværende anbefalinger er dog baseret på viden fra personer uden nyresygdom. Personer med T2D og nyresygdom opnår ikke nødvendigvis bedring i konditionen, hvilket kan skyldes træthed, lav træningstolerance eller manglende støtte til motion.

    Vi ønsker at udvikle og teste et motionsprogram til personer med T2D og nyresygdom, som også tager højde for personlige præferencer og livsomstændigheder.

    Programmet, der sigter mod at forbedre kondition, funktionsevne og livskvalitet, udvikles og testes med involvering af patienter, sygeplejersker og læger, så det naturligt kan implementeres i den kliniske hverdag.

    Ansvarlige for projektet: Ida Kjær, Katja Thomsen og Thomas Almdal

Nielsen gruppens forskningsprojekter

Vækstfaktor og brunt fedt

  • Vækstfaktorsignalering og dannelse af brunt fedt

    Brunt fedtvæv forbrænder energi som varme i stedet for at lagre det og udgør således et muligt mål for at modvirke fedme og diabetes hos mennesker.

    Nogle brystkræftpatienter behandles med et specifikt antistof, der som en sekundær effekt binder til en vækstfaktorreceptor, som muligvis spiller en vigtig rolle i udviklingen af brunt fedt.

    I et forsøg inkluderer vi brystkræftpatienter, der som en del af deres behandling modtager dette antistof, for at undersøge, om de har mindre brunt fedt efter behandlingen.

    Vi vil i dette projekt ved hjælp af humane fedtcellekulturer og brystkræftpatienter der bliver behandlet med et specifikt antistof undersøge, hvordan den signaleringsvej, som antistoffet påvirker, kan påvirke dannelsen af brunt fedt, samt belyse den underliggende mekanisme.

    Ansvarlig: Tora Henriksen og Søren Nielsen

Varme og metabolisme

  • I dette projekt undersøger vi, om den varme, som produceres af en celle, er mere end blot et biprodukt.

    Ved hjælp af små termometre, der indsættes i brune fedtceller, som er specialiseret i at producere varme, vil vi måle, hvor meget varme de genererer, og om denne varme kan aktivere metaboliske processer på en hidtil ukendt måde. Fx har vi observeret, at visse RNA-processer ændrer sig, når vi ”slukker” og ”tænder” for varmen i brune fedtceller.

    Ved at kortlægge disse varmeinducerede signaleringsveje kan man muligvis udvikle nye behandlingsmetoder til at behandle kardiometaboliske sygdomme, der aktiverer disse veje i tilfælde, hvor cellens evne til at producere varme er nedsat.

    Ansvarlig: Søren Nielsen og Asude Berber

RNA og brunt fedt

  • Lange ikke-kodende RNAer og brunt fedt

    RNA er molekyler, der spiller en central rolle i cellernes funktioner. De oversætter vores arvemateriale (DNA) til dem, vi er. Lange ikke-kodende RNAer er RNA-molekyler, der ikke danner proteiner, men som regulerer genudtryk og har andre vigtige funktioner i cellen

    I dette projekt vil vi undersøge, præcis hvor i de brune fedtceller lange ikke kodende RNAer befinder sig, samt hvilke cellebestanddele som fx kerne, skelet eller mitokondrier de interagerer med.

    Vi håber, at vi ved at undersøge de molekylære mekanismer bag udviklingen og aktiveringen af brunt fedt hos mennesker, vil kunne bruge det brune fedt i fremtidige behandlingsmetoder af kardiometaboliske sygdomme.

    Ansvarlig: Aiste Aleliunaite og Søren Nielsen

Genudtryk i brunt fedt

  • I dette projekt anvender vi nye RNA-sekventeringsmetoder til at undersøge, hvilke RNA’er der udtrykkes i brunt fedt, når det aktiveres. Vi har opdaget, at mange RNA’er og RNA-strukturer er meget forskellige fra, hvad man oprindeligt troede.

    I den nye kortlægning vil vi undersøge funktionen af disse RNA’er. Fx har vi fundet mange nye mikroproteiner i disse ukendte sekvenser. Mikroproteiner kan fungere som hormoner, der kommunikerer med andre organer i kroppen.

    Vi vil med denne liste af mikroproteiner undersøge, hvilke metaboliske processer i kroppen brunt fedt kan regulere.

    Ansvarlig: Christoph Engelhard og Søren Nielsen

Simonsen gruppens forskningsprojekter

Muskelmasse og kræft

  • Cancer-associeret kakeksi (tab af muskelmasse) i patienter med uhelbredelig kræft i spiserør, mavemund og mavesæk

    Tab af muskelmasse forekommer meget hyppigt blandt patienter med kræft i spiserør, mavemund eller mavesæk og er forbundet med forringet livskvalitet og forringet overlevelse.

    Formålet med dette forskningsprojekt er at identificere, hvor stor en andel af patienterne med kræft i spiserør, mavemund eller mavesæk, der mister muskelmasse.

    Herudover sammenligner vi blod og muskelvæv fra personer, der oplever tab af muskelmasse med personer, der ikke oplever tab af muskelmasse. Det gør vi med henblik på at identificere molekylære mekanismer bag tab af muskelmasse. Den viden kan vi i fremtiden bruge til at identificere, hvem der taber muskelmasse, og til at udvikle behandlinger mod tab af muskelmasse.

Fysisk træning og kræft

  • Postoperativ fysisk træning for patienter med kolorektale levermetastaser - POET studiet

    Patienter med levermetastaser fra kolorektal cancer, der behandles med kurativt sigte, gennemgår krævende behandlingsforløb, der omfatter kirurgi og kemoterapi. Dette fører til forringet livskvalitet, forringet kondition og tab af fysisk funktionsevne.

    Formålet med dette randomiserede kontrollerede projekt er derfor at undersøge, om et 6-måneders træningsprogram kan øge livskvaliteten, den fysiske funktionsevne og konditionen hos denne patientgruppe. Træningsprogrammet består af både aerob og styrketræning.

    Vi er interesseret i at forstå, hvor meget træning man bør lave, og vi undersøger derfor effekten af at træne henholdsvis 2 og 4 gange om ugen.

Træning, protein og kræft

  • Gennemførlighed og effekt af træning og proteintilskud til patienter med avanceret kræft i spiserør, mavemund eller mavesæk

    Tab af muskelmasse er meget udbredt blandt patienter med kræft i spiserør, mavemund eller mavesæk og er forbundet med et tab af funktionsevne, der ofte fører til en forringet livskvalitet. Der findes på nuværende tidspunkt ingen behandling for tab af muskelmasse.

    Formålet med dette studie er at undersøge, om en kombination af styrketræning og proteintilskud kan forhindre tab af muskelmasse og fysisk funktionsevne. I første omgang undersøger vi, om deltagerne er villige og i stand til at gennemføre interventionen. Hvis deltagerne er i stand til at gennemføre interventionen, og vi ser positive effekter, så vil vi i et fremtidigt projekt teste interventionen i en større gruppe patienter.

Hjemmetræning tarmkræft

  • Hjemmebaseret rehabilitering for patienter med uhelbredelig tarmkræft

    Patienter med uhelbredelig tarmkræft har kort forventet levetid, er skrøbelige og gennemgår krævende behandling med kemoterapi. Det medfører væsentligt forringet livskvalitet. Formålet med dette randomiserede, kontrollerede forsøg er at undersøge, om hjemmebaseret, fysisk træning kan øge livskvaliteten hos patienter med uhelbredelig tarmkræft.

    Vi vil inkludere 152 patienter fra tre onkologiske afdelinger i Danmark. Vi har etableret et ”kørende laboratorie”, der giver patienterne mulighed for at deltage i deres hjem. Forsøget er udviklet af forskere og onkologer sammen med Tarmkræftforeningen, og vi forventer, at hjemmebaseret intervention kan forbedre patienternes livskvalitet. Vi forventer også, at færre patienter vil afvise at deltage på grund af socioøkonomisk sårbarhed. Forsøget er derfor med til at reducere den dokumenterede ulighed i kræftrehabilitering i Danmark.

Træning under kemoterapi

  • Træning under kemoterapi før operation for kræft i spiserør, mavemund og mavesæk

    Kræft i spiserør, mavemund og mavesæk behandles med kemoterapi efterfulgt af operation. Mange patienter oplever, at deres fysiske funktionsevne falder under den kemoterapi, der gives før operation. Det er problematisk, da det øger risikoen for postoperative komplikationer og kan tilmed udelukke muligheden for operation på grund af for dårligt helbred.

    I et tidligere studie viste vi, at personer, der trænede under deres kemoterapi før operation, kunne opretholde deres fysiske funktionsevne. Nærværende projekt undersøger derfor, om træning under kemoterapi forud for operation for kræft i spiserør, mavemund eller mavesæk kan øge sandsynligheden for at gennemgå operation med henblik på at fjerne kræftknuden.

    Projektet involverer mere end 200 patienter. Interventionen leveres i kommunalt regi gennem formaliserede samarbejder med de kommunale sundhedshuse, der leverer kræftrehabilitering.